|
FARVERNE OG DE SYV STRÅLER De Syv Stråler De Syv Stråler er de fundamentale energier i universet, af hvilke alle former er dannet, om det er et atom, et menneske eller vor Sol. Hver stråle har sin egen karakteristiske vibration, farve, kvalitet og tone. Strålerne skaber betingelserne for hvert af vore legemer: Ånden, sjælen, personligheden, det mentale, følelserne og det fysiske legeme. Årsagen til, at vi er så forskellige, kan spores tilbage til vore egne individuelle strålekombinationer, og måden vi udtrykker disse energier på. Når vi studerer sjælen, bevidstheden eller psykologi, er det vigtigt at have en klar forståelse af hver enkelt stråle og dens karakter. "De Oprindelige Syv" eller Universets Stråleherrer er eksistensens højeste væsener. De bygger universet i overensstemmelse med Den Guddommelige Plan. Hver stråles særlige energier skaber betingelserne for alt liv, og hver stråle har sit eget formål. De Syv Stråler siges at udspringe fra de syv stjerner i konstellationen Store Bjørn, og strålerne transmitteres gennem de tolv stjernetegn til vort solsystem og via planeter til Jorden. Stråleherrerne i vort solsystem er ansvarlige for de syv hellige planeter - Vulkan, Jupiter, Saturn, Merkur, Venus, Neptun og Uranus, og de er planeterns sjæl og ånd. Stråleherrerne er de lokale repræsentanter for De Oprindelige Syv Stråler. Den primære stråle i vort solsystem er Stråle 2, Kærlighed og visdomsstrålen, og det betyder, at kærlighed er den primære kvalitet, der skal udvikles i dette system. De andre seks stråler i vort solsystem er understråler af Stråle 2. Tre aspektstråler og fire attributstråler De syv stråler inddeles i aspektstråler og attributstråler. Tre Aspektstråler Stråle 1. Vilje - magt Stråle 2. Kærlighed - visdom Stråle 3. Aktiv intelligens Fire Attributstråler Stråle 4. Harmoni gennem konflikt Stråle 5. Konkret viden Stråle 6. Hengivenhed og idealisme Stråle 7. Ceremoni, orden, magi Mennesket og De Syv Stråler Farverne og De Syv Stråler Nedenfor følger farverne, der kan anvendes for de forskellige stråler: Stråle 1: Rød, rød-orange, elektrisk blå. Stråle 2: Indigo blå, lys blå. Stråle 3: Grøn, gul. Stråle 4: Gul. Stråle 5: Orange, indigo blå. Stråle 6: Rosa, lyseblå, rød. Stråle 7: Violet. |